Træterrasse: Drømmer du også om et nyt og lækkert uderum?
En træterrasse er for mange som at få et ekstra rum til boligen. Når vejret tillader det, er der intet som at mærke træet under de bare fødder, servere en kølig drik under parasollen og smække benene op.
Der er dog forskellige forhold, som skal tages i betragtning, før I kan indvie det nye rum: Hvor stor skal terrassen være? Hvordan skal den placeres i forhold til sol og vind? Hvad med adgang til huset og udsyn fra naboen?
Dernæst skal I bestemme jer for træsort og udformning. Udseendet er én ting ved en træterrasse, men både placering og brugen vil spille ind i forhold til, hvad vi vil råde jer til. Så lad os tage en snak, inden I sætter jer for hårdt på en bestemt træsort eller udformning - måske er der bedre løsninger for jer?
Træterrasser kræver regelmæssig vedligeholdelse for at forlænge deres levetid og bevare deres udseende.
Om at bygge terrasser
Én ting er de fine terrassebrædder, som I kan se og forholde jer til, men nedenunder enhver brugbar og smuk terrasse ligger et vigtigt fundament.
Der findes forskellige måder at sikre et godt fundament for en lige og holdbar træterrasse - valget afhænger dels af, hvad du evt. allerede har på området, jordbundsforhold og terrassens øvrige udformning.
Med venlig hilsen Peter Svane Ravn